RingSlynge og nyfødt

Du kan bruge en ringslynge, fra barnet er nyfødt, indtil barnet bliver for tungt til, at du kan bære det.

Tyndere og smidige slynger kan være særligt ideelle til at bære nyfødte børn. De kan let justeres, så barnets bløde krop støttes bedst muligt.

Mogina Creates-ringslynger i let kvalitet giver dig disse muligheder. Global-kategorien vil også give dig smidige slynger, som kan bruges med en nyfødt og i lang tid efter.

Har du brug for hjælp til at vælge en slynge?

Kontakt @MoginaCreates eller tina@moginacreates.com for personlig vejledning i valget og brugen af jeres ringslynge!

 

Tilpas bærestillingen til en nyfødt

Nyfødte og babyer, som endnu ikke kan holde eget hoved, bæres bedst oprejst og mave-mod-mave. Se mere om mave-mod-mave under Bærestillinger.

I denne bærestilling er barnet oprejst, og du kan sørge for, at barnets knæ sidder højt. Barnet sidder i frøstilling og med slyngens underkant trukket godt op i knæhaserne.

De helt små børn kan også have hele kroppen inde i slyngen og benene helt oppe under sig, når de bæres mave-mod-mave. Knæene skal stadig sidde højt for at støtte barnets hofter bedst muligt. Denne stilling kan også benyttes, mens barnet vender med ansigtet udad.

Mens du ammer, kan barnet også ligge ned i slyngen. Barnets hoved ligger i den modsatte side af ringene, og du kan få barnet i og ud af stillingen med din arm i samme side som barnets hoved. Ammestillingen anbefales dog kun til kortere tid af gangen, da den ikke støtter barnets ryg og hofter lige så godt, som når barnet bæres oprejst.

De bærestillinger, du kan bruge med ringslyngen, skifter med barnets udvikling. Når du naturligt begynder at bære dit barn på hoften, kan du også begynde at bruge hoftestillingen med en ringslynge. Juster bærestillingerne alt efter, hvordan dit barn kan bruge sin krop.

Jo mere barnet selv kan, jo mere kan du udforske andre bærestillinger, som støtter barnet anderledes.

Baby i ringslynge - Mave mod mave
 

Støt barnets hoved

De mindste børn skal have slyngen godt op om ørene, så nakken støttes bedst muligt.

Slyngen må ikke dække barnets ansigt. Barnet skal have frie luftveje både fra slyngen og fra dit bryst. Når barnet bæres mave-mod-mave, opnås frie luftveje lettest ved, at barnet har drejet hovedet til den ene side, og slyngen dækker nakke og/eller baghoved til den modsatte side.

For at give nok støtte til et barn, som endnu ikke kan holde hovedet selv, kan du tilføje ekstra støtte med en sammenfoldet stofble. Fold en stofble et par gange, og placer den bag barnets hoved og nakke ved at sætte det meste af stofbleen ned mellem barnets nakke og slyngen og lade den øverste kant af stofbleen ligge ud over kanten på slyngen.

Du kan også bruge det overskydende stof, slyngens ‘hale’, til at støtte barnets hoved. Er halen lang nok, kan du rulle den og placere den bagved barnets nakke. Du sætter halen fast ved at bukke slyngens overkant ud over og omkring den rullede hale.

Når dit barn selv kan holde hovedet, kan du begynde at give barnet mindre nakkestøtte.

Har du brug for flere råd til justering eller opstart med ringslynge?