Sikkerhed

 

Mogina Creates benytter kvalitetsmaterialer i produkter, som er lavet til at udholde hverdagens strabadser i en børnefamilie.

Følg altid Sundhedsstyrelsens gode råd om børns sikkerhed

Læs for eksempel Sundhedsstyrelsens Pjece om små børns sikkerhed som indeholder masser af gode råd for både nye og hærdede forældre.

Ringslynger

Sikkerhed ved brug af ringslynge

Tjek altid om ringslyngen er intakt og ikke har tegn på skader. Hvis der er er synlige skader, eller du oplever, at slyngen føles svagere eller på anden måde i stykker, så tag kontakt på mail eller læs mere om reparation og reklamation under Bytte og Retur.

Følg altid Mogina Creates’ råd om gode oplevelser med ringslynge og beskrivelserne af gode bærestillinger. Vær særligt opmærksom på frie luftveje og sikker stramning af ringslyngen.

For din egen og dit barns sikkerhed bør du vaske din nye ringslynge før brug. Selvom slyngen ikke indeholder skadelige stoffer, kan der være overskydende farve i stoffet.

Vask slyngen efter vaskeanvisningerne for at sørge for, at den holder i længst tid. Så bliver den ved med at være både flot og sikker længst muligt.

Materialer i ringslynger

Aluminiumsringene i alle ringslynger er testet fri for skadelige stoffer. Derudover er de testet til at kunne udholde træk på over 100 kg!

Mogina Creates stræber efter, at alle ringslynger syes i Oeko-Tex-mærket stof. Men noget stof har så lækre kvaliteter, at det er sluppet igennem nåleøjet og er blevet til Mogina Creates-ringslynger alligevel.

Du kan læse mere om mærkning på den enkelte ringslynges produktside i webshoppen.


Sansekæder

Materialer i ammehalskæder, viklekæder og ranglekæder

Mogina Creates sansekæder indeholder små dele. Silikoneperlerne er ikke velegnede til små børn at lege med, hvis de ikke er fæstnet til sansekæden.

Silikoneperlerne i Mogina Creates-sansekæder er fremstillet af fødevaregodkendt silikone. Derfor er de oplagte for børn at tygge på fx som lindring ved tandfrembrud.

Træperlerne og træringene er ubehandlede og indeholder ikke skadelige stoffer.


Sikkerhed ved brug af sansekæder

Mogina Creates-halskæder er længere end 22 cm og bør derfor aldrig efterlades hos barnet. Benyt kun ammehalskæder om din egen hals, så barnet kan lege med den uden at være i fare for at få den rundt om sin egen hals.

Undersøg viklekæder og ranglekæder nøje inden brug for at sikre dig, at sansekæden er intakt. Hvis du ser tegn på skader eller forringning af snoren i sansekæden, bør barnet ikke lege med sansekæden. Læs mere om reklamation og reparation under Bytte og Retur. Du kan også skrive en mail, hvis du har spørgsmål til sansekædens sikkerhed og holdbarhed.

Læs mere om vedligeholdelse af sansekæder for at sikre, at din sansekæde holder sig bedst og forbliver sikker længst muligt.

 

Er du klar til at prøve en ny ringslynge eller sansekæde?